Bon - fire bålkøkken
blev favoritten hos Gør-Det-Selv-Bladet.
Gør-Det-Selv-Bladet har netop kåret ”Det mobile bålkøkken” som Årets Nyhed. Bladet lagde især vægt på to markante egenskaber: Al mad kan laves på denne grill samt at den nemt kan flyttes rundt i haven, på terrassen eller tages med på stranden.
”Det mobile bålkøkken” er et fuldt udrustet køkken med gryde, pande og pandekage-pande lige til at opsætte over bålet. Det betyder, at al slags mad nu kan laves udendørs, og ikke kun som hidtil grillmad og snobrød.
Kartofler eller grønsager sættes over i gryden, allerede mens der er flammer i bålet. Når der kommer gløder, grilles kødet på den rummelige grillrist, hvor brød og eventuelt grønsager placeres i yderkanten. Panden anvendes til paella, pizza, eller til at stege kød mens der er flammer, så man ikke behøver at vente på gløderne.
